galleri halmtorvet
Steen Nørgaard....Teglgade 18.... 9550 Mariager.... 26134075.... kontakt@galleri-halmtorvet.dk



Besøg:


Kom til udstilling på Halmtorvet i Mariager, når det passer dig. Du behøver blot at ringe, maile eller sms'e i forvejen.

De fleste af de udstillede billeder er non-figurative, ekspressive farveabstraktioner i mange lag. Formålet er ikke at provokere, men derimod at lave farvekonstellationer, som man i bedste fald kan lide at kigge på igen og igen. Billedet må gerne være en brugsting, eller måske et "sofastykke", der bare er sig selv.
Og det skal hverken skabe politisk røre eller forsøge at redde verden.

Galleri Halmtorvet har fået sit navn efter det lille charmerende, trekantede torv, der ligger lige foran huset. Navnet er opstået, da man i hestevognenes tid bedrev handel på torvet. Her kom bønderne med deres tungtlæssede hestevogne for at sælge ud af deres afgrøder.
Huset, som galleriet er en del af, er bygget i 1856. Det har en speciel trekantet arkitektur, der følger gadens linjer, og udligner dermed niveauforskellen mellem Teglgade og Vestergade. Sammen med Halmtorvet ender huset i en spids mellem de to gader, og selve huset blev derfor i folkemunde kaldt "strygejernet" eller "sneploven".

Besøg også vores facebookside: gallerihalmtorvet

Se billeder